Matthew 25

1Da skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres Lamper og gik Brudgommen imøde. 2Men de frem af dem vare kloge, og de fem daarlige. 3De daarlige toge deres Lamper, men toge ikke Olie med sig. 4Men de kloge toge Olie i deres Kar tilligemed deres Lamper. 5Og der Brudgommen tøvede, slumrede de alle og sov ind. 6Men ved Midnat skete Anskrig: see, Brudgommen kommer; gaaer ham i møde! 7Da blev Jomfruerne alle opvakte, og gjorde deres Lamper tilrette. 8Men de daarlige sagde til de kloge: giver os af Eders Olie; thi vore Lamper udslukkes. 9Men de kloge svarede og sagde: det matte ikke blive nok til os og Eder; men gaar heller hen til Sælgerne, og kjøber for Eder selv. 10Men der de vare bortgangne at kjøbe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Bryllup; og Døren blev tillukt. 11Siden kom de andre Jomfruer, og sagde: Herre, Herre, lad op for os! 12Men han svarede og sagde: sandelig siger jeg Eder, jeg kjender Eder ikke. 13Vaager derfor, thi I vide hverken Dag eller Time, paa hvilken Menneskens Søn kommer. 14Thi ligsom en Mand, der drog udenlands, kaldte sine Tjenere og overantvordede dem sit Gods, 15og gav en frem Talenter, en anden to, og en anden eet, hver efter hans Evne; og han drog strax udenlands. 16Da gik den, som havde annammet fem Talenter, hen og kjøbslog med dem, og vandt andre fem talenter. 17Ligesaa og den, som havde annammet de to Talenter, ogsaa han vandt andre to. 18men den, som havde annammet det ene, gik bort og grov i Jorden og skjulte sin Herrens Penge. 19Men en lang Tid derefter kom disse Tjeneres Herre, og holdt Regnskab med dem. 20Da gik den frem som havde annammet fem Talenter, og frembragte andre fem Talenter, og sagde: Herre! du overantvordede mig fem Talenter: see jeg har vundet fem andre Talenter med dem. 21Men hans Herre sagde til ham; vel, du gode og troe Tjener! du har væet tro over Lidet, jeg vil sætte dig over Meget; gak ind itl din Herres Glæde. 22Da gik og den frem, som havde annammet to talenter, og sagde: Herre! du overantvordede mig to Talenter; see, jeg har vundet to andre Talenter med dem. 23Hans Herre sagde til ham: vel, du gode og troe Tjener; du har været tro over Lidet, jeg vil sætte dig over Meget; gak ind til din Herres Glæde. 24Men den traadte frem, som havde annammet eet Talent, og sagde: Herre! jeg kjendte dig, at du er en haard mand, som høster, der du ikke saaede, og samler, der du ikke spredte; 25frygtede hverfor gik jeg hen, og skjulte dit Talent i Jorden; se, der har du, hvad dit er. 26Men hans Herre svarede og sagde til ham: du onde og lade Tjener! du vidste, at jeg høster, der jeg ikke saaede, og samler, der jeg ikke spredte, 27derfor burde det dig, at have overantvordet Vexleterne mine Penge; og naar jeg kom, da havde jeg faaet Mit igjen med Rente. 28Tager derfor det Talent fra ham og giver det til den, som har ti Talenter. 29Thi hver, som har, han skal gives, og han skal have til Overflod; men hvo som ikke har, ham skal endog fratages det, han har. 30Og kaster den udygtige Tjener ud i det yderste Mørke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel. 31Men naar Menneskenes Søn kommer i sin Herlighed, og alle hellige Engle med ham, da skal han sidde paa sin herligheds Trone. 32Og alle Folkeslag skulle forsamles for ham, oghan skal skille dem fra hverandre, ligesom en Hyrde skiller Faarene fra Bukkene. 33Og han skal stille Faarene ved sin høire Side, men Bukkene ved den venstre. 34Da skal Kongen sige til dem ved hans høire Side: kommer hid, min Faders Velsignede! arver det Rige, som Eder er beredt, fra Verdens Grundvold blev lagt. 35Thi jeg var hungrig, og I gave mig at æde; jeg var tørstig, og I gave mig at drikke; jeg var fremmed, og I toge mig til Eder; 36jeg var nøgen, og I klædte mig; jeg var syg, og I besøgte mig; jeg var i Fængsel,, og I kom til mig. 37Da skulle de Retfærdige svare ham og sige: Herre! naar saae vi dig hungrig, og gave dig Mad? eller tørstig, og gave dig at drikke? 38Naar have vi seet dig fremmed, og taget dig til os? eller nøgen, og have klædt dig? 39Naar have vi seet dig syg eller i Fængsel, og ere komne til dig? 40Og Kongen skal svare: sandelig siger jeg Eder: hvad I have gjort mod een af disse mine mindste Brødre, have I gjort mod mig. 41Da skal han sige til dem ved den venstre Side: gaaer bort fra mig, I Forbandede! i den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle. 42Thi jeg var hungrig, og I gave mig ikke at æde; jeg var tørstig, og I gave mig ikke at drikke; 43jeg var fremmed, og I toge mig ikke til Eder; jeg var nøgen, og I klædte mig ikke; jeg var syg, og i Fængsel, og I besøgte mig ikke. 44Da skulle de ogsaa svare ham og sige: Herre! naar have vi seet dig hungrig eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i Fængsel, og have ikke tjent dig? 45Da skal han svare dem og sige; sandelig siger jeg Eder: hvad I ikke have gjort mod een af disse Mindste, have I heller ikke gjort mod mig. 46Og de skulle gaae hen, disse til den evige Pine, men de Retfærdige til det evige Liv.